Vævere er bedre uddannet end strikkere!

Jeg påstår altid, at vævere er bedre uddannet end strikkere – noget af en påstand eller provokation, men det skal forstås på den måde, at 99,9 procent af os som væver har skullet gå på kursus for at lære det, ikke bare ét kursus men flere. Vævning er et håndværk med mange muligheder, som skal læres og øves, men så ligger der en fantastik verden åben foran en, som bare skal udforskes og afprøves

De gode gamle dage

Men strik, det er da bare noget vi kan? For den lidt ældre generation fortaber det sig ofte i glemslen, hvor man lærte at strikke, det er bare noget man altid har kunnet, måske var det mormor, som viste hvordan en gang. Det var også noget, vi lærte i skolen. Heldigvis for mig var jeg ung i 60’er og 70’er hvor det at kunne lave sit eget tøj var en nødvendighed, hvordan skulle vi ellers få det glade og outrerede kluns vi gik i. Der var intet, der ikke var lilladt, og intet vi ikke kunne eller fandt en løsning på. Håndarbejde var – ligesom husholdning – nødvendige og selvfølgelige færdigheder, desværre kun for kvinder!

Hvor kan jeg lære at væve?

Væverne har Den Faglige Moduluddannelse – det er ikke som sådan en statsanerkendt uddannelse. Det er den teoretiske del af den gamle væversvendeuddannelse, som man i 60’erne sparede væk, men som dygtige og entusiastiske vævere valgte at videreføre i Væverlaugets regi. I dag drives uddannelsen som en selvstændig forening, og her kan kursister gennemføre et længere, struktureret undervisningsforløb, som giver en meget god basis for et liv med vævning enten som seriøs hobby eller på det mere kunstneriske eller kommercielle plan.
Læs om Laugets Vævekurser

Hvor kan jeg lære at strikke?

Strik er glemt af folkeskolen, mor har aldrig lært det og kan dermed ikke være en rollemodel for den slags beskæftigelse. Det er ikke let som bedstemor at trænge igennem de elektroniske tåger og forsøge at fastholde de små til håndarbejde. Det bliver jo ikke bare bliver flot, fordi man har prøvet én gang. Håndværk kræver øvelse og øvelse og øvelse og tid, som er en mangelvare for tiden.

Strikkecafe’er og YouTube

Det er stadig den ”mundtlige overlevering”, som bære vores strikkehåndværk videre. Bevares - der bliver skrevet tonsvis af strikkebøger – men mest med opskrifter, og dem lære man jo ikke så meget af, så nye generationer lærer langt hen ad vejen at strikke i strikkecafé’er og andre sociale sammenhænge. Mange går til de sociale medier, når vi skal lære nyt – og man kan lære utroligt meget på YouTube, det er en næsten uudtømmelig kilde. Her er det ikke kun mormors viden, vi kan suge til os, vi kan plukke fra hele verden. Og det er vel også godt! Men er det godt nok? Og så bliver det lidt anarkistisk og knap så ensartet, vi får ikke en fælles basisviden eller et fælles fagsprog med vedtagne fagtermer, som forstås af alle. Trods internationalisering og globalisering er vi forankret i vores egen kultur, vi skal kende til os selv, før vi kan forstå de andre, det gælder også håndværk og strik. Står vi solidt forankrede med en god grundviden i strik, så kan vi tage YouTube, finurlige estiske strikketeknikker og fandenivoldske amerikanske påfund til os med en passende kritisk holdning og bruge dem til at videreudvikle vores peronlige udtryk.

Højskoler, aftenskoler og Strikkeuniversitetet

Nogle højskoler og aftenskoler tilbyder strikkeundervisning på seriøst plan. Men strikkerne har brug for en struktureret grunduddannelse, som kan give den gode solide basis. Og der arbejdes på flere fronter med undervisning og uddannelse inden for strik for tiden. Bl. a. har Strikkeuniversitet med Louise Klint skabt et modulforløb, som tilbyder struktureret undervisning i strik, som vil give kursisterne en god solid basisviden. Man kan kun håbe, at mange af de glade og entusiastiske strikkere derude i strikkeland vil tage de nye tiltag til sig og strømme til – og at vores uddannelsesinstitutioner igen vil tage strik alvorligt og sætte det på skemaet.
Læs om Strikkeuniversitetet

Kulturarv og anerkendelse

Strik er en del af vores kulturarv, og håndværket fortjener respekt og anerkendelse på lige fod med andre håndværk.

 

ps
NYT!! UCC udbyder nu en ny uddannelse for dig, der ønsker at dygtiggøre dig inden for strik og formidling: Strik Design og Formidling - læs mere her

 

pps
Dansk Tekstillaugs medlemsblad Rapporter nr. 1 2017 er et temanummer om tekstile uddanelser.

Vi benytter cookies på dette websitet til funktioner og statestik.