Uldgarn - hørgarn  de klassiske vævegarner som har været brugt i disse egne siden tidernes morgen. Fra 1700 tallet kom så bomuldsgarnet, siden hen har vi fået muglighed for at bruge en stor variation af garner i naturmaterialer.

Garner af naturens egne materialer

Mange af os holder meget af at arbejde med naturfibre. De har mange gode egenskaber, især er deres evne til at indholde fugt uden af føles våde fremragende, det er det, der gør dem så behagelige at have på kroppen.

Naturfibre inddeles 2 hovedgrupper:

Animalske fibre  kommer fra dyr fx uld, som har fine isolerings og absorberings egenskaber. Uld kan også filte, det betyder fibrene gribe ind i hinanden, når man bearbejder uldfibrene med varmt vand og sæbe,  garnet vil krybe sammen og det vævede stof eller strikkede stykke bliver mindre og tættere.
Silke er også en animalsk fiber, den kommer fra forskellige silkesommerfugle bl.a. morbærsommerfuglen, som er et meget forældlet dyr, der er helt afhængigt af mennesker. Den leverer de fineste og hvideste silkefibre, som fås i mange forskellige kvaliteter. Tussahsommerfuglen kan leve vildt, dens silke er mere gul og regnes for knap så fin.

Vegetabilske fibre er fx bomuld og hør. Bomuld kan behandles så den bliver skinnende blank og stærk, processen kaldes mercerisering. Hør kommer fra hørplantens lange fibre. Det giver et glansfuld lidt stift garn, som er meget behageligt at have på. Hør er også meget velegnet til duge, dækkeserivetter og viskestykker. Man får en dejlig kvalitet ved at blande merceriseret bomuld 34/3 med hør 17 eller hør 17/2.
Viskose og den nyere fiber Tencel (Lyocel) er også vegetabilske produkter. De er såkaldte regenererede fibre, dvs de er lavet af træmasse eller bommuldsaffald, så deres udtryk og egenskaber minder meget om bomuld eller hør.

Læs mere om materialer i  Vævning fra Venus (Hovedland 2006) side 45-56


Vi benytter cookies på dette websitet til funktioner og statestik.