 |
Uldgarn - hørgarn de klassiske vævegarner som har været brugt i disse egne siden tidernes morgen. Fra 1700 tallet kom så bomuldsgarnet, siden hen har vi fået muglighed for at bruge en stor variation af garner i naturmaterialer. |
Garner af naturens egne materialer
Mange af os holder meget af at arbejde med naturfibre. De har mange gode egenskaber, især er deres evne til at indholde fugt uden af føles våde fremragende, det er det, der gør dem så behagelige at have på kroppen.
Naturfibre inddeles 2 hovedgrupper:
Animalske fibre kommer fra dyr fx uld, som har fine isolerings og absorberings egenskaber.
Uld er altid fibre fra får. Uld er elastisk, har mange gode egenskaber, den isolerer mod både varme og kulde, og den kan indeholde op til 35% vand uden at føres våd.
Uldfibere har den egenskag at de kan filte/valke. Hvorvalkevillig et garn er, afhænger af den uldfiber, den er spundet af. Når uld filter fordi uldfibrene griber ind i hinanden, når man bearbejder dem med varmt vand og sæbe, garnet vil krybe sammen og det vævede stof eller strikkede stykke bliver mindre og tættere.
Silke er også en animalsk fiber, den kommer fra forskellige silkesommerfugle bl.a. morbærsommerfuglen, som er et meget forældlet dyr, der er helt afhængigt af mennesker. Den leverer de fineste og hvideste silkefibre, som fås i mange forskellige kvaliteter. Tussahsommerfuglen kan leve vildt, dens silke er mere gul og regnes for knap så fin.
Vegetabilske fibre er fx bomuld og hør.
Bomuld kan behandles så den bliver skinnende blank og stærk, processen kaldes mercerisering.
Hørfibre kommer fra hørplanten, som har en megete lang stængel, hvorfra fibrene udvindes. Det giver et glansfuld lidt stift garn, som er meget behageligt at have på. Hør er også meget velegnet til duge, dækkeserivetter og viskestykker.Linus 1 og Linus2 kommer fra Litauen. Man får en dejlig kvalitet ved at blande med fx Pastel eller med Merissa,
Læs mere om materialer i Vævning fra Venus (Hovedland 2006) side 45-56
