"Aktiver garner er garner, der ved efterbehandling uden brug af særlige kemikalier ændre udseende, tykkelse eller længde"

Aktive garner

Citatet er fra Magiske Materialer af Lotte Dalgaard. FiberFeber 2006. Aktive garner har en indbygget energi, og når den energi frigives vil garnet arbejde, typisk trække sig sammen eller kinke. Eksempler på aktive garner er crepegarn, valkevilligt garn, elastisk garn og krympegarn. Forsvindingsgarn kunne også nævnes, det er så aktivt, at det helt forsvinder!

I bogen Væverens formelsamling kan du læse mere om garner.

Crepegarn

Et crepegarn er et garn, som har fået "for meget" snoning i spindeprocessen. Det betyder at garnet er ubalanceret. Normalt er dette ikke ønskværdigt, men i crepgarner er denne ubalance forstærket, så den er blevet til en egenskab, som kan udnyttes.
Man spinder så at sige energi ind i garnet. Denne energi frigives ved efterbehandling i varmt vand, og man opnår plissere og strukturer i det vævede stof.

Denne garntype er realtivt ukendt inden for håndstrik og håndvævning, men den har været brugt industrielt.

Nogle kvaliteter findes både som Z- og S-spundet. I langt de flestet tilfælde bruger man Z-spundet garn, men hvis man vil opnå særlige strukturer, bruger man begger typer. Et crepegarn kaldes også oversnoet garn, på engelsk high twist eller collapse yarn. Crepegarn har fået alt for meget sno under spindingen. Det er i ubalance og vil kinke (danne små løkker).

Mange crepgarner er let fikserede, så de er lettere at arbejde med. Når de kommer i varmt vand ophæves fixeringen og de kinker. Det får det vævede stof til at trække sig sammen i plissere eller strukturmønstre.

Det er nødvendigt at sættes sig lidt ind i garnernes egenskaber og muligheder, og man undgår ikke at lave prøver, med mindre man vil følge en opskrift nøjagtigt.

Crepegarn og vævning
Crepegarnerne trækker sig sammen ved efterbehandling af de vævede stof, det vil alt efter bindingplissere, creppe eller bule og bumle. 
LItteratur: otte Dalgaard: Magiske Materialer. FiberFeber. Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteket. Den engelske udgave kan stadig købes på Amazon..

 

Crepegarn og strik
Et glatstrikket arbejde vil trække skævt, og ved at arbejde med ret- og vrangmønstre opnåes strukturer i det strikkede Samme bundt efter at det har ligget i varmt vand Crepegarn som det ser ud, når det leveres Workshop
Andet litteratur: Pro-sit! har udgivet et hæfte, som kan købes her på siden: Strik med garner, som ter sig. I hæftet er der både lidt teori og opskrifter til hånd- og maskinstrik. L

 Jeg kommer gerne ud i foreninger og klubber og holder workshops i strikke med crepegarner - se workshops.

Elatisk garn

Disse garner indholder bl.a. elastan. Det gør dem meget elastiske. De kan bruges både i væv og strik, enten som selvstændige tråde eller som medløbstråd. 

Elastiske garner må ikke forveksles med overspundne garner. Et elastisk garn får en vævning til at trække sig sammen stort set uden strukturdannelse.  En vævning eller et strikketøj, hvor der er brugt elastisk garn vil være mere elastisk, end hvis der var brugt crepegarn, og vævningen vil, når man trækker i den og slipper igen, springe tilbage. 

Steam 3% lycra. Det er nok til at garnet har ret meget energi, og det kan trække en vævning sammen. Når man væver med lyca dannes ikke strukturer, men efter at stoffet har været lagt i blød, vil stoffet blive smallere, lidt tykkere og elastisk, det kan trækkes ud i den fulde vævede bredde.

Garnet kan også bruges til strik fx som medløbstråd, hvor man ønsker et særligt elastisk produkt. I bogen Masker & Mønstre (FiberFeber 2011) vises der flere eksempler på brug af elastikgarner i strik.


Krympegarn

Krympegarn er et polyestergarn, når det kommer i varmt vand trækker det sig sammen. Der er ingen elastisitet efter sammentrækningen, og det kan ikke trækkes ud i fuld bredde igen.

Valkevillige garner

Et valkevilligt garn er et uldgarn, som gerne vil valke eller filte. Stort set alle uldgarner vil filte, men nogle gør det mere villigt end andre. Superwash behandlet uld har fået en overflade, så det ikke kan filte. Der kan opnås strukturvirkninger ved at spille valkevillige garner op mod garner som ikke filter fx bomuld, silke, hør eller superwash behandlet uld.

Vi benytter cookies på dette websitet til funktioner og statestik.