![]() |
Tykke tråde - tynde tråde, de kan bruges alle sammen. Her er lidt gode råde til dem, som ikke før har arbejdet med aktive garner eller med meget sarte eller tynde garner. |
Gode råd om vævning
Garner fra MAGISKE GARNER er fantastiske vævegarner, men nogle af dem kræver lidt særlig omhu og viden, så her følger lidt gode råd.
Vævning på sart trend
Skær altid trend med én tråd med mindre du kejser. Trend med skel i begge ender, så er det ikke nødvendigt at bomme med skelkæppe. Væv med let hånd, rene skel og et præcist kast med skytten. Lyt til sprød kammermusik - ikke heavy metal mens du væver! Det er en god ide at bomme frem ofte. Væv tæt på slagbordet og behold skelkæppene i væven under hele vævningen. Når skelkæppene flyttes bagud, skal det være i en spændt trend.
- men tråden knækker alligevel!
Nogle gange kan det være nødvendigt "at doktorere" lidt på en meget sart trend. Er det en hørtrend, så hold den fugtig. Læg et fugtigt klæde over den, og spray evt. lidt vand på den med en forstøver.
Har du stadig problemer, så prøv at spraye med lidt strygestivelse. Det kan du få hos Matas.
Sidste udvej til en særligt svær trend kan være at pensle den med et udtræk af hørfrø. Kom en håndfuld hørfrø i beholder og hæld (kogende) vand på. Lad det stå et par timer. Nu trækker limen fra hørren ud og væsken bliver tyk. Skal den stå i flere dage, så kom lidt Atamon i, så den ikke rådner. Denne substans duppes på trenden med en svamp eller en pensel. Trenden bliver stiv, og nu skulle du kunne væve uden problemer. Jeg har brugt dette råd til både hørtrende og meget sarte uldtrende. Når du klipper din vævning ned, er den meget stiv, så du skal vaske alt stivelsen ud til sidst.
Inspiration
I webshoppen finder du et udvalg af opskrifter. Opskrifterne er udviklet til garner fra MAGISKE GARNER. Du kan godt købe opskrifterne uden at købe garnet, men du skal være opmærksom på, at hvis du bruger andre garner, så vil udtrykket måske bliver meget